Torsdag, 2. august 2018 - 19:00

Hekseri i Himmerland

Kategori: Foredrag
Dobbeltforedrag med heksen Dannie Druehyld og antropolog Ulf Tophøj

70 pladser.

Tilmelding på email til anette@rebildcentret.dk senest mandag den 31.juli 2018. 

 

BESKRIVELSE:

Vi rører i gryden – og op stiger et morsomt og vidende foredrag om lokale hekseprocesser og magi, krydret med gå-væk-spøgelses-besværgelser, find-jorden-øvelser, dampende skrøner og vindtørre skildringer og mange billeder - fra før og nu.

Himmerland har fra gammel tid været et kraftigt sted, hvor kvinderne af og til havde nær forbindelse med naturens skjulte kræfter. Mange mænd var utrygge ved kvindernes magt – og nogle blev udlagt som hekse. Især i 1600-tallet gik det galt: Panikken bredte sig i hele Europa og hekse blev forfulgt med bål og brand. Det skete også i Himmerland, også lige hér blev kvinder brændt på bålet. Som regel på grund af mistanke - om noget man ikke vidste hvad var.

Foredraget fortæller om heksenes virksomhed, som den så ud for dem selv, og om de vilde fantasier rygterne skabte – som førte til pinsler og død.

I pausen serveres en isafkølet trylledrik der får håret til at gro og blodet til at banke. 

Turleder: 
Dannie Druehyld, Ulf Tophøj og Anette Bruun Hansen
Arrangører: 
Navn: 
Rebildcentret med Thingbæk Kalkminer
Adresse: 
Røde Møllevej 4
Telefonnummer: 
98375500