Om oplevrebild.dk

OplevRebild.dk er en elektronisk kalender der samler alle oplevelser der foregår i Rebild Kommune. Alle klubber, foreninger, organisationer og private der laver offentligt tilgængelige arrangementer, kan få dem med i kalenderen. Og det er ganske gratis!

OplevRebild.dk er med andre ord din og din klub eller forenings mulighed for at få ekstra synlighed for jeres arrangementer.

Hvordan kommer jeg i gang?

Det er ganske let! Klik på 'Opret konto' øverst til højre og udfyld ganske få felter. Herefter er det bare med at gå i gang med at oprette kalenderopslag. Det er ret enkelt at gå til, men for en sikkerheds skyl har vi lavet en lille brugervejledning du kan hente her:

Hvad og hvem må være med?

Udgangspunktet er at vi gerne vil ha’ så mange arrangementer som muligt med i kalenderen, men der er dog nogle få retningslinjer der skal overholdes:

  • Der skal være offentlig adgang til arrangementet.Det må ikke kræve medlemskab af en klub eller forening at deltage i arrangementet.
  • Arrangementet skal foregå helt eller delvist i Rebild Kommune. Et cykelløb eller en vandretur må gerne krydse kommunegrænsen, men en del af det skal ligge i Rebild Kommune.
  • Generalforsamlinger kan ikke annonceres på kalenderen.

Det må gerne være arrangementer det koster penge at deltage i - bare der er adgang for alle.

Bruger du kulturen.net?

Hvis du allerede slår dine arrangementer op på kulturen.net, behøver du ikke gøre mere. Alle arrangementer der oprettes der, bliver nemlig automatisk overført til rebildevent.dk.

Har du spørgsmål?

Hvis der alligevel er noget der driller eller du har et spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Allan Pinnerup på alpi@rebild.dk eller telefon 24 96 07 32.